Søg
Close this search box.

Lokaler

Lån af lokaler

Frivilligcenter Lolland har nogle dejlige og varierede lokaler i Maribo og Nakskov med gode mødefasciliteter.

Lokalerne kan lånes gratis af FrivilligCenter Lollands medlemsforeninger,
og kan bookes med eget bruger-login via Lolland Kommunes foreningsportal:
Bookingssystem: foreningsportalen.lolland.dk

Eller direkte via FrivilligCenter Lolland:
Kontakt vedrørende booking:
Thomas: Kontakt@frivilliglolland.dk
Sekretariatet i Nakskov: Sekretariat@frivilliglolland.dk

Ikke medlemmer

Frivilligcentrets lokaler kan også lejes ud til aktiviteter afholdt af foreninger eller enkeltpersoner som ikke er medlemmer af FrivilligCenter Lolland. Aktiviteterne skal dog stadigvæk leve op til frivilligcentrets formål. 

Lolland Kommune kan desuden låne lokalerne gratis, når de ikke er optaget af frivillige foreninger. Det skyldes en aftale om gensidig udlån af lokaler.

Kontorplads til foreninger

Vi kan desværre ikke tilbyde faste kontorfaciliteter til foreninger på frivilligcentret, men står din forening og mangler et skrivebord for en dag har vi måske mulighed for at hjælpe. Med mulighed for at låne kontorfaciliteter har I mulighed for at få arbejdsro og plads til at planlægge projekter med alle de nødvendige arbejdsredskaber indenfor rækkevidde. 

Konferencelokaler (kommunen)

Både i Nakskov og Maribo har vi mulighed for at låne Lolland Kommunes konferencelokaler, hvor der henholdsvis er plads til 100 og 120 pers. Der er naturligvis begrænsninger og restriktioner f.eks. i forhold til hvilke aktiviteter lokalerne kan udlånes til, men du er altid velkommen til at kontakte os for mere information.

Lokalerne bookes igennem FrivilligCenter Lolland, som formidler kontakten til Lolland Kommune.

Kopirum

FrivilligCenter Lolland har desuden et kopirum, med en rigtige god kopimaskiner i både Nakskov og Maribo samt lamineringsmaskine og skæremaskine i Maribo.

Her kan foreninger og frivillige producere brochurer og plakater billigt men i god kvalitet.

Faciliteter og tilbehør

FrivilligCenter Lolland forsøger at udstyre vores lokaler med de nødvendige hjælpemidler for at vores foreninger kan få de bedste rammer for de mange lokale aktiviteter. Frivilligcentret har i flere af vores lokaler Internet, projektorer, Flipover, Whiteboard og teleslynge samt adgang til gode køkkenfaciliteter.
Du er velkommen til at kontakte os for uddybende information og høre om vores aktuelle muligheder.

Lokalerne

FrivilligCenter Lolland har 5 lokaler i Maribo samt 4 i Nakskov. Så book det der passer bedst til dit møde.

Grønt mødelokale
Grøn lokale (ca. 42 personer)

Mødelokale “GRØN” – Maribo
Et dejligt stort og lyst “festlokale” med 7 store caféborde og siddeplads til 42 personer. Lokalet kan anvendes til større arrangementer f.eks. med stolene i rækker og bordene flyttet væk. På denne måde kan man få plads til cirka 60 personer. 

Blå lokale (ca. 12 personer)

Mødelokaler “BLÅ” – Maribo
Frivilligcentrets blå lokale er et hyggeligt kombinations-lokale med både et mødebord, en hyggelig sofagruppe og et par “Big Boy” sækkestole. Lokalet egner sig bedst til 6-12 personer afhængig af hvordan man bruger det.

Rød lokale (ca. 12 personer)

Mødelokale “Rød” – Maribo
Et stilrent klassisk lokale med stort mødebord f.eks. velegnet til bestyrelsesmøder, netværksgrupper eller små informationsmøder. Lokalet har plads til cirka 12 personer.

Kobber lokale (ca. 8 personer)

Mødelokale “Kobber” – Maribo
Et hyggeligt lokale med mødebord til cirka 6-8 personer og 2 afslappede samtalestole. Lokalet har mulighed for tilslutning af computer til tv med HDMI. Lokalet andvendes ofte til f.eks. rådgivning  og små arbejdsmøder.

Lilla lokale (ca. 14 personer)

Mødelokale “Lilla” – Maribo
Det næststørste lokale i Maribo indeholdende et langt mødebord med 14 stole og masser af plads i lokalet. Perfekt til små generalforsamlinger, mellemstore informationsmøder og lignende.

Orange lokale (ca. 8 personer)

Mødelokale “Orange” – Nakskov
Et hyggeligt og lille mødelokale med plads til cirka 8 personer. Meget velegnet til små møder f.eks. bestyrelsesmøder eller små netværksaktiviteter eller rådgivning.

Turkis lokale (ca. 18 personer)

Mødelokale “Turkis” – Nakskov
Lokalet er velegnet til IT-undervisning, men også til andre møder for 16-18 personer. Rummet er aflangt og smalt med 2 aflange borde i forlængelse af hinanden.

Lime lokale (ca. 30 personer)

Mødelokale “Lime” – Nakskov
Det mest rummelige lokale i Nakskov til de lidt større møder, hvor der brug for mere plads. Rummet er kvadratisk, lyst og venligt med plads til cirka 30 personer. Bordene i lokalet er små firkantede caféborde, som enten kan placeres i café opsætning eller i forlængelse af hinanden.

Pink lokale (ca. 12 personer)

Mødelokale “Pink” – Nakskov
Det mindste lokale i Nakskov, til møde med få personer.


Skip to content